Singapore Airlines har skiftet flytype på ruten til København. Nu er det Boing 777, som fragter passagererne. Men modsat andre 777-fly er det i en udgave uden første klasse, for det er der ikke kunder til. Rejseliv har testet det nye rummelige fly, og på hjemvejen fløj vi en lille omvej for at opleve den klasse, som danskerne har vænnet sig fra at bruge.
Hvilket andet flyselskab har f.eks. brugt så mange penge på at fornøje sine passagerer? Alene udviklingen af infligthtsystemet KrisWorld har kostet tre mio. Singapore-dollar. Men så kan alle passagerer også vælge mellem 25 film, selv starte, når det passer dem, og selv spole frem og tilbage igen, hvis øjenlågene pludselig bliver lidt for tunge.
Man kan naturligvis også selv vælge sin musik, se nyheder, shoppe via systemet, eller man kan spille – der er 31 nintendo-spil og 12 PC-spil på de i alt 90 kalaner systemet råder over. I den nyeste KrisWorld-version kan man desuden spille mod de andre passagerer, og med store behagelige dolby-øretelefoner i læder – ingen røde ører her – får man det hele i surround sound.
Men også i bogstaveligste forstand er der højt til loftet i den nye flytype, der sidst på året blev sat ind på ruten København-Singapore. En Boing 777 – i øvrigt den første af sin type i rute til København – som har vel op til 30 cm højere »rum« end Airbussen, som tidligere fløj ruten. Nu kan man f.eks. stå under bagagehylderne i hver side af flyet.
Samtidig har flyskiftet fra Airbus A340 til 777eren øget passagerantallet på hver af de tre ugentlige afgange med 30 på økonomiklassen. På business er der uændret 30 sæder, mens første klasse forsvinder helt i det nye fly.
Rejseliv har testet den nye flytype – på den anden flyvning fra København i øvrigt. Men selskabet har flere 777ere i rute, 30 i alt og yderligere 18 fly i ordre, så der var ikke tale om en premiere for kabinepersonalet – kun for os passagerer.
Raffles Class, som Singapore Airlines kalder sin business class, er placeret lige bag cockpittet med køkkenafdeling i hver ende og to toiletter bagest. Da køkken og toiletter er grænse til økonomiklassen, og der er god afstand til forreste væg i økonomiklasse, som benyttes til ophæng af babylifte.
Forud for indsættelsen af det nye fly har Singapore Airlines reklameret med den »overdådige kabine«, hvor der er blevet højere til loftet og bredere gangarealer. Vi tjekker naturligvis, om det virkelig er rigtigt, at man kan stå under hattehylden – og jo, der er fint plads til mine 172 cm. Det virker også, som om der er mere plads mellem sæderne – de er placeret to-to-to på tværs – og der er da også ti cm mere afstand til sædet foran end på Raffels klassen i Airbussen, får vi at vide.
Sædet er et helt kapitel for sig selv. Læsning af instruktionsbrochuren for Ultimo Plus, som vidunderet kaldes, varede både velkommen om bord-talen, juice/champagne og drinken før middagen. Der er snart sagt ikke den del af stolen, man ikke kan ændre, regulere eller tippe. Men knapperne er ikke logiske.
Vi snakker en del om nødvendigheden af »den lille ledvogtereksamen« for at finde ud af systemet, til det går op for os, at man ikke skal trykke knapperne – som det ellers er kutyme alle andre steder (også på de nyudviklede stole på selskabets første klasse) – men skubbe dem frem og tilbage, op og ned. Men selv den opdagelse får ikke min benstøtte til at udvide sig fra asiatisk til europæisk længde – som jeg har øjnet, nabostolene kan – så godt det ikke er en natflyvning (vi letter lidt før kl. 12), ellers ville jeg nok få »sovende« lægge.
I øvrigt virker det, som om sædet kommer tættere på »soveplan« end tidligere. Hvis 90 grader er opret siddende og 180 grader liggende ned, vil jeg tro, at man fuldt tilbageliggende i stolen er nede omkring 150 grader.
Middagen ruller ind – maden om bord har Singapore Airlines altid prioriteret højt. Internationalt anerkendte kokke fra syv forskellige lande: Frankrig, Storbritannien, USA, Indien, Hong Kong, Japan og Australien er ansat i et »International Culinary Panel« til at kreere retter til alle klasser.
Mesterkokkenes retter har et lille mærke – og det lokker til at prøve selv om hovedrettens beskrivelse fondue af kylling i svampesauce med tomater og fettuccine er svær at gennemskue. Så jeg fravælger svinemørbard i rosma insauce med årstidens grønsager og kartofler og den tredje mulighed Ikan Assam Peda – brasseret fisk i tamarinsauce, krydrede grønsager og dampet ris – desværre.
Fonduen – ja, hvad har jeg forestillet mig – er i min mund en olieret, fed – ostefed? – uspiselig masse. Men heldigvis har jeg inden da fået serveret Satay (kyllingspyd med stærk jordnøddesauce), sæsonens salat – og efter hovedretten fulgte ost, frugt og vanilleis med chokoladestykker, så sulten bliver holdt fra døren. I øvrigt står et frugtfad samt snack som kiks og chokolade fremme, så man kan forsyne sig under hele turen, ligesom man også kan få serveret sandwich »ind imellem«.
Til middagen kan man vælge mellem tysk og fransk hvidvin: En 1999 Rheingau Riesling Spätlese. Balthasar Ress eller en Chardonnay fra Labouré-Roi, Montagny 1er Cru 1998. En fransk og en italiensk rødvin: En Haut-Medoc Cru Bourgeois 1998 fra Chateau Beaumont og Chianti Superiore 1997 fra Poggio af Casone. Til osten er der en Taylor’s late bottled vintage 1995 port.
Middagsserveringen tager et par timer, og derefter er der knap otte timer til morgenmaden – tid til film, til spil, til at læse og høre musik, til at arbejde – der er stik til computer i hver stol, og der er et par adaptere til udlån om bord – eller til at sove.
Morgenmaden byder foruden det traditionelle juice, frugt, cornflakes/yoghurt, morgenbrød og kaffe/te også på nogle lidt heftige »varme retter«. Men det måske med tanke på, at vores maveure nu snarere efterlyser aftens- end morgenmad. Der var valg mellem »omelet, kartoffelsalat og røget kylling«, »braiserede æggenudler med jumborejer, kammuslinger, fisk og grønsager« og »sprødt kyllingelår med lavendelsauce, grillet tomat og kartofler«. Og det ligger godt i maven.
I 1989 fløj SAS sidste gang med første klasse om bord på de oversøiske ruter- skandinaverne var ikke til luksusklasse til luksuspris. Og var de det ikke dengang, så er de det stadig ikke.
I gennemsnit var der kun tre til fire passagerer på første klasse på vores Airbus ud af København. Den belægning er mindre end det halve af, hvad der i snit er på klassen på selskabets andre europæiske ruter.
Vi ved imidlertid, at en del skandinaviske passagerer vælger at flyve via f.eks. Frankfurt eller Paris, hvor vi har Boing 747 i rute i den indretning, hvor hele første klasse konceptet kommer rigtig til sin ret. Den indretning kan man ikke få i Boing 777, så derfor fravalgte vi klassen helt,« fortæller Allan Hofferey, salgschef på Singapore Airlines kontor i København.
Men hvad er det så, de skandinaviske passagerer gerne flyver en omvej for at sætte sig til rette i?
På hjemvejen flyver vi via Paris – vi kunne også have valgt Frankfurt, Zürich, Amsterdam eller London – for at opleve den »rigtige« første klasse i 747eren.
Oplevelserne starter imidlertid allerede, da vi sætter foden indenfor i Changi Lufthavnen. Personalet ved en »First Class« skranke lige inden for døren tager sig straks af bagagen, og vi ledes ind i »First Class Check-In Lounge«, hvor vi kan vente i bløde lænestole, mens billetterne bliver ordnet. I transithallen er naturligvis også en First Class Lounge, med lidt finere mad, lidt finere vin – ja, lidt mere af det hele end i Raffles Class loungen lige ved siden af.
Det var i 1998, Singapore Airlines lancerede den nye første klasse indretning i selskabets Boing 747 megatop – 12 sæder helt ude i spidsen af flyet – cockpittet er på første sal – hvor man sidder i ro og fred for både motorer og andre passagerer.
Der er en duft af finish over interiøret af træ og lyst brunt læder. At stolene så umiddelbart ser lidt klodsede ud med deres faste læderbeklædte ryg og det høje bord, hvor den 14 tommer store TV-skærm kan vippes op, halvanden armslængde fremme – ja, det glemmer man helt, når man ser ideen i det hele: Indmaden af stolen kan nemlig glide vandret ind under bordet foran – og vips har man en god afskærmet seng.
Hvor to stole står ved siden af hinanden kan man trække et skillerum op, hvis man vil være privat.
Fra bordet foran kan man trække en plade hen foran sig til at spise eller arbejde ved, og i stolens lukkede side er der en række lommer og hylder, hvor man kan opbevare sine ting – og alle stolens elektriske finesser var let gennemskuelige med trykknapper.
Middagen – ja, med den menu hvem tænker så på at sove, selv om det er omkring midnat – bliver serveret af to stewarder og to stewardesser (11 af de 12 stole er besat). Først gåselever eller kaviar som appetitvækker, rygende varm kyllingesuppe og hovedretten: Torske-medaljoner i skaldyr coulis med zucchini, asparges og kogte kartofler. Fajitas bøf med bl.a. salat som tilbehør, eller mit valgte (uden hensyn til kokkepanelets anbefaling) Wok kylling i Tiger Beer (den lokale Singapore-øl), kinesiske grøntsager og æggenudler – og den ret vil jeg egenhændig give fire kokkehuer. Derefter oste, frugt og dessert: Lun pære-mandeltærte med yoghurtis og frugtkompot efterfulgt af en espresso.
Vinene – ja de hvide: Wittinger Scharzberg, Riesling Spätlese 1997 eller Chablis 1er Cru Vaillins 1998, Bouchard Pére et Fils. Og de røde: Beaune Avaux 1er Cru 1996, Bouchard Père et Fils og Chateau Beychevelle, Saint Julien 1977, 4eme Cru Classe. Til osten var der valg mellem to portvine: Dow’s 20 years old Tawny Port eller Graham 20 years old Tawny Port. Det er himmelsk, og jeg nyder det nok mere langvarigt end vanlige passagerer, for jeg måtte holde et vågent øje med stewardessen, som sætter en ære i diskret at fjerne mine tallerkener og glas, uanset om der er mere tilbage. Målet er naturligvis at få os alle hurtigt gennem middagen, så der kan ryddes af og blive ro for natten.
På Raffels klassen bliver passagerne forsynet med sokke-sutter (de ligner andefødder lidt og må hidhøre under beskrivelsen mærkværdigheder), samt sovebriller, mens det øvrige udstyr tandbørste osv. kan tages efter behov på toiletterne. Men her på første klasse udleveres både toilettaske og nattøj, sidstnævte designet af Givenchi.
Min stol forvandles til en seng med både puder og dyne, mens jeg på toilettet skifter til min grålyslilla – farven ser 1.000 gange vasket ud – joggingdragt-agtige pyjamas.
Den lægger bestemt ikke op til søde drømme hos andre passagerer, skulle jeg hilse at sige, men jeg sover som en baby, som stewardessen udtrykker det, da hun vækker mig otte timer senere.
Business klasse: 19.900 kr. plus skatter og afgifter.
Første klasse: 34.800 kr. plus skatter og afgifter medregnet en business-klasse billet København til den europæiske lufthavn hvorfra Singapore Airlines flyver Boing 747.
Fælles for begge klasser: Rejser man som par, så betaler den ene kun 50 pct.